
Helhedstilgang
Forbundenhed


Ingen er alene i verden, også selvom det kan føles sådan.
Vi er forbundet - med hinanden, - med helheden og - med universet
Vores forbundenhed rækker ud over tid og sted og forbliver - også når vi dør.
Vores energi stopper aldrig med at eksistere. vi forbliver energi og i forbundenhed.
Vores fysisk krop er en fantastisk sparringspartner, som ikke bare bevidner, men også bearbejder og lagrer alle de erfaringer og informationer, vi modtager igennem hele vores liv.
Hovedparten af det, vi oplever, lagres på det ubevidste lager - fjernlageret. En meget lille del lagres i bevidstheden.
Kroppen husker dét, vi oplever - også selvom vi ikke kan huske det, eller er bevidste om det.
Det, der ligger i underbevidstheden er muligt at tilgå gennem at arbejde med kroppen og psyken.
Forskellige kropslige metoder aktiverer forskellige lag af psyken og kan endda hele os, og harmonisere det, der på et dybt lag nager os eller spiller os et puds. Ofte endda helt uden, at vi er bevidste om, hvad der sker, eller, at det sker. Dette er eksempelvis tilfældet med YOGA og med Psyck-K.
Særligt udfordrede dele af psyken (f. eks. traumer, der har sat sig, eller ting, vi har hørt eller oplevet som børn) kan tilgås og af-balanceres gennem bevidst arbejdet med Kroppen.
Dette kan gøres gennem åndedrættet, gennem det autonome/parasympatiske nervesystem, gennem muskeltestning (kendt fra kinesiologien) og gennem systematisk aktivering af højre og venstre hjernehalvdele, også kaldet "helhjerne-aktivering".
Vores psyke - både det ubevidste og det bevidste - påvirker hele tiden kroppen, ligesom psyken også har indflydelse på de handlinger, der bliver mulige for os at gøre. Hvis vi i vores ubevidste derimod har lagret negative eller konfliktuelle overbevisninger, så kan vores bevidste sind eller krop ofte ikke modarbejde disse, da de ubevidste overevisninger ofte er stærke, ældre, dybere lejret og svære at tilgå, alene med klassisk samtale terapi.
Vores Højere selv , den del af os, der ved, hvad der er rigtigt og forkert for os, er tillige en meget vigtig og ofte overset resurse. Det kan være en mavefornemmelse, en fornemmelser af intuition, impulser, billeder eller stemninger, du mærker eller modtager - når du er åben for disse.
Det kan kræve lidt øvelse at mærke og lytte til denne fornemmelse i os selv. Især hvis vi aldrig har prøvet eller øvet os i at lytte til den eller hvis vi er påvirkede af den gængse materialistiske tilgang, der påstår, at verden kun består af ting, vi alle kan se. At møde og træne denne værdifulde del af sig selv kan være en livsforandrende oplevelse for mange.
At lære at bruge den i det daglige kan være en berigende og hjælpsom måde at åbne sig for nye måder at se og forstå sig selv og verden på.
De forskellige metoder og værktøjer, som jeg tilbyder dig i min værktøjskasse arbejder alle på tværs af disse modaliteter og energiplaner.
Det er netop det, der gør holistisk psykoterapi til noget enestående, gør terapien dybere, mere sammenhængende, mere personlig og mere overskuelig at tilgå, end hvis du havde skullet ud og finde 3 terapeuter med hvert sit fokus, som hver især arbejde isoleret fra de øvrige dimensioner
Læs mere om mine aktiviteter her (her kommer link til aktiviteter)og lyt evt. her hvor jeg forklarer, hvordan jeg arbejder :(her kommer link til video om hvordan jeg arbejder)
Helhedsterapi & Eget Indre Kompas


Nogle gange mister vi forbindelsen til kroppen - andre gange til fornemmelse af os selv - og andre gange igen til fornemmelsen af retning i livet.
Jeg støtter DIG i, at genetablere kontakten og tilliden til DIT Eget Indre Kompas, som altid er forbundet med kroppen, med sindet og med det intuitive.
Der kan være mange grunde til, at det er svært, at mærke eller lytte til sit Eget Indre Kompas. Nogle mennesker har aldrig oplevet at være støttet og bekræftet i, at have tillid til sit Eget Indre Kompas. Men heldigvis er dette ikke afgørende.
Vi arbejder meget fundmentalt med at genetablere eller styrke kontakten til netop det Eget Indre Kompas, eksempelvis ved at vække erfaringer, erindringer, drømme, håb, længsler, og andre vigtige resurser, lagret i kroppen.
Vejen Videre v. Peggy Kortenbach
Psykolog med fokus på holistisk behandling
© 2024. All rights reserved.